ReThinkers for Aarhus
Efter overtagelsen af Aarhus 2017’s frivillighedskorps, ReThinkers, udviklede VisitAarhus et ambitiøst frivillighedsprogram, hvor målet var at skabe, videreudvikle og forankre et mangfoldigt og stærkt frivillighedsengagement. Alt sammen for at understøtte Aarhus’ blomstrende kultur- og erhvervsliv – til glæde og gavn for hele Aarhus, byens mange turister og tusindvis af borgere.
ReThinkers gør i dag en stor forskel, når det kommer til afvikling af begivenheder i Aarhus, og de frivillige påtager sig en bred vifte af opgaver for andre organisationer. For eksempel når de yder imødekommende velkomstservice til byens gæster, bistår ved diverse logistikopgaver, er sikkerhedsguides, giver en ekstra hånd til afviklingen af Aarhus mange spændende events og meget andet.
Salling Fondene har støttet frivilligorganisationen ReThinkers under VisitAarhus' opbygning som byens frivilligorganisation, der medvirker til rekruttering, aktivitet, stolthed og sammenhold i Aarhus. ReThinkers har idag en tilslutning af over 2.000 frivillige.
Donationsmodtager: VisitAarhus
Samlet donation: 1.000.000 kr.