ILLUSIONS International Magisk Festival 2024
I efteråret 2024 blev Horsens forvandlet til et magisk univers med ILLUSIONS Festivalen, en helt unik festival fyldt med tryllekunst, illusioner og forbløffende oplevelser for både børn og voksne.
Salling Fondene er stolte af at have støttet festivalen med en donation på 100.000 kr., som gjorde det muligt at bringe magien til byens gader, teatre og restauranter.
Festivalen bød på optrædener fra magikere og illusionister fra hele verden, og magien blev også delt med dem, der ikke kunne komme til de store events – med aktiviteter på plejecentre og i SFO’er.
Målet var at skabe smil, undren og forbløffelse for alle, og det lykkedes til fulde.
Donationsmodtager: Business Horsens
Donation: 100.000 kr.