Sallingfondene

Historisk beløb til Aarhus Teater

 

Den historisk store donation på 50 millioner kroner fra Købmand Herman Sallings Fond går til en total renovering  af Store Scenes tekniske udstyr. Donationen er den største, der nogensinde er givet til den østjyske landsdelsscene, og når renoveringen er afsluttet i efteråret 2018 vil Aarhus Teater fremstå som et teknisk moderne og fremtidssikret teater til glæde for scenekunsten og for publikum.

Donation: 50 millioner kroner

Aarhus Teater har i forvejen været begunstiget af donationer fra Købmand Herman Sallings Fond. I 2011 donerede Salling Fondene 12,7 mio. kr. til en gennemgribende renovering af Scala-scenen og publikumsområderne på Scala, i Scala Foyer og billetkontoret. I 2013 overrakte Salling Fondene 23,1 mio. kr. til restaurering af publikumsområderne på og omkring Store Scene samt en modernisering af skuespillernes rammer bag scenen.